XXVI. DISCIPLIN

Proletarer i alle lande, foren jer!

Udgivet af:
Futura 1967

Reproduceret af:
Kommunistisk Bibliotek 2023

CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:

XXVI. DISCIPLIN

Inden for folkets rækker hører demokrati sammen med centralisme og frihed med disciplin. De er de to modsætninger i en enkelt helhed, modsigende såvel som forenede, og vi bør ikke ensidigt understrege den ene på den andens bekostning. Inden for folkets rækker kan vi ikke undvære frihed, ejheller kan vi undvære disciplin; vi kan ikke undvære demokrati, ejheller kan vi undvære centralisme. Denne enhed mellem demokrati og centralisme, mellem frihed og disciplin udgør vor demokratiske centralisme. Under dette system nyder folket udstrakt demokrati og frihed, men samtidig må det holde sig inden for den socialistiske disciplins grænser.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 7.

Vi må påny bekræfte partiets disciplin, nemlig:

(1) individet er underordnet organisationen;

(2) mindretallet er underordnet flertallet;

(3) det lavere trin er underordnet det højere trin; og

(4) alle medlemmerne er underordnet centralkomiteen.

Enhver, der krænker disse punkter om disciplin, bryder partiets enhed.

»Kinas kommunistiske Partis rolle i den nationale krig« (oktober 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 203-04.*

Et af partidisciplinens krav er, at mindretallet må underkaste sig flertallet. Hvis mindretallets synspunkt er blevet forkastet, må det støtte den beslutning, der vedtages af flertallet. Om nødvendigt kan det føre sagen frem til fornyet overvejelse på det næste møde, men bortset herfra må det ikke handle imod beslutningen på nogen måde.

»Om at rette fejlagtige opfattelser i partiet« (december 1929), Udvalgte værker, bind I, s. 110.

De Tre disciplinære hovedregler er som følger:

(1) Adlyd ordrer i alle jeres handlinger.

(2) Tag ikke en eneste nål eller tråd fra masserne.

(3) Aflever alt, hvad der bliver erobret.

De Otte punkter, man bør notere sig, er som følger:

(1) Tal høfligt.

(2) Betal rimeligt for alt, hvad I køber.

(3) Lever alt, hvad I låner, tilbage.

(4) Betal for alt, hvad I beskadiger.

(5) Slå ikke eller brug skældsord mod folk.

(6) Forvold ikke skade på afgrøder.

(7) Tag ikke friheder over for kvinder.

(8) Mishandl ikke fanger.

»Om genudstedelsen af de Tre disciplinære hovedregler og de Otte punkter, man bør notere sig – instruks fra det Kinesiske Folks Befrielsesbærs Øverste Hovedkvarter (10. oktober 1947), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 107.

De [alle officerer og menige i vor hær] må højne deres disciplinære sans og beslutsomt udføre ordrer, gennemføre vor politik, gennemføre de Tre disciplinære hovedregler og de Otte punkter, man bør notere sig – med hær og folk forenet, hær og regering forenet, officerer og menige forenet og hele hæren forenet – og ikke tillade noget brud på disciplinen.

»Manifest fra det Kinesiske Folks Befrielseshær« (oktober 1947), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 103-104.