XXV. ENHED

Proletarer i alle lande, foren jer!

Udgivet af:
Futura 1967

Reproduceret af:
Kommunistisk Bibliotek 2023

CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:

XXV. ENHED

Vort lands forening, vort folks enhed og vore forskellige nationaliteters enhed – det er de grundlæggende garantier for vor sags visse triumf.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 3.

Det er kun gennem det kommunistiske partis enhed, at hele klassens og hele nationens enhed kan opnås, og det er kun gennem hele klassens og hele nationens enhed, at fjenden kan slås, og den nationale og demokratiske revolution kan fuldbyrdes.

»Vind de milliontallige masser for den antijapanske nationale enhedsfront« (7. maj 1937), Udvalgte værker, bind I, s. 292.*

Vi vil solidt forene alle vort partis kræfter efter demokratisk centralistiske principper om organisation og disciplin. Vi vil forene os med enhver kammerat, hvis han overholder partiets program, love og beslutninger.

»Om koalitionsregering« (24. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 317.*

Denne demokratiske metode til løsning af modsigelser inden for folket blev resumeret i 1942 i formlen »enhed, kritik, enhed«, For at forklare nærmere: Det betyder at gå ud fra ønsket om enhed, løse modsigelser gennem kritik eller kamp og nå frem til en ny enhed på et nyt grundlag. Efter vor erfaring er dette den rette metode til at løse modsigelser inden for folket.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 8.

Denne [vor] hær har opnået bemærkelsesværdig enhed i sine egne rækker og med dem uden for sine rækker. Indadtil er der enhed mellem officerer og mandskab, mellem folk af højere og af lavere rang og mellem militært arbejde, politisk arbejde og arbejde i baglands-tjenesten; og udadtil er der enhed mellem hæren og folket, mellem hæren og regeringsorganisationer og mellem vor hær og de venskabeligt sindede hære. Det er bydende nødvendigt at overvinde alt, der skader denne enhed.

»Om koalitionsregering« (24. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 264.*