Proletarer i alle lande, foren jer!
Udgivet af:
|
Reproduceret af:
|
CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:
XXIII. UNDERSØGELSE OG STUDIUM
Enhver, der er beskæftiget med praktisk arbejde, må undersøge betingelserne på de lavere trin. En sådan undersøgelse er i særlig grad nødvendig for dem, der kender teori, men ikke kender de faktiske betingelser, for ellers vil de ikke være i stand til at forbinde teori med praksis. Skønt min påstand: »Ingen undersøgelse, ingen ret til at udtale sig«, er blevet latterliggjort som »snæver empirisme«, beklager jeg den dag i dag ikke at have fremsat den; langt fra at beklage det, insisterer jeg stadig på, at uden undersøgelse kan der ikke på nogen måde være nogen ret til at udtale sig. Der er mange mennesker, der »det øjeblik, de stiger ned fra embedsvognen« laver stor ståhej, udspyr meninger, kritiserer dette og fordømmer hint; men i virkeligheden vil 10 ud af 10 af dem komme ud for fejlslag. For den slags synspunkter eller kritik, der ikke er baseret på en gennemgribende undersøgelse, er intet andet end uvidende bavl. Utallige gange har vort parti lidt under disse »kejserlige udsendinge«, der fór hid og did og allevegne. Stalin siger med rette, at »teori bliver formålsløs, hvis den ikke forbindes med revolutionær praksis«. Og han tilføjer med rette, at »praksis famler i mørke, hvis dens vej ikke oplyses af revolutionær teori«. Ingen bør stemples »snæver empirist« med undtagelse af den »praktiske mand«, der famler i mørket og mangler perspektiv og fremsynethed.
»Forord og efterskrift til Undersøgelser over landdistrikterne« (marts og april 1941), Udvalgte værker, bind III, s. 13. *
At indtage en sådan holdning betyder at søge sandhed fra kendsgerninger. »Kendsgerninger« er alle de ting, der eksisterer objektivt, »sandhed« betyder deres interne relationer, det vil sige, de love der gælder for dem, og »at søge« betyder at studere. Vi bør gå ud fra de faktiske betingelser i og uden for landet, provinsen, amtet eller distriktet og, som vor vejledning til handling, udlede de love af dem, der er dem iboende og ikke indbildte, det vil sige, vi bør finde de interne relationer i de begivenheder, der sker omkring os. Og for at gøre dette, må vi støtte os ikke på subjektiv fantasi, ikke på øjeblikkets begejstring, ikke på livløse bøger, men på kendsgerninger, der eksisterer objektivt; vi må tilegne os materialet i detaljer og, ledet af marxismen-leninismens almene principper, uddrage rigtige følgeslutninger af det.
»Reformer vort studium« (maj 1941), Udvalgte værker, bind III, s. 22-23.
At opføre sig som »en mand, der fanger spurve med lukkede øjne«, eller »en blind mand, der famler efter fisk«, at være grov og skødesløs, at hengive sig til ordstrømme, at være tilfreds med en overfladisk viden – således er den yderst dårlige arbejdsstil, der stadig eksisterer blandt mange kammerater i vort parti, en stil der er aldeles i modstrid med marxismen-leninismens fundamentale ånd. Marx, Engels, Lenin og Stalin har lært os, at det er nødvendigt at studere betingelserne samvittighedsfuldt og at gå ud fra objektiv virkelighed og ikke fra subjektive ønsker; men mange af vore kammerater handler i direkte modstrid med denne sandhed.
Sm. st. s. 18.
I kan ikke løse et problem? Udmærket, gå i gang med at undersøge dets nuværende kendsgerninger og dets tidligere historie! Når I har undersøgt problemet til bunds, vil I vide, hvordan I skal løse det. Følgeslutninger kommer uvægerligt efter undersøgelse og ikke før. Kun en tåbe bryder sin hjerne alene eller sammen med en gruppe for at »finde en løsning« eller »udvikle en ide« uden at foretage nogen undersøgelse. Det må understreges, at dette ikke på nogen mulig måde kan føre til nogen effektiv løsning eller nogen god ide.
Gå imod bogdyrkelse (maj 1930), 1. lommeudgave, s. 2.
Undersøgelse kan lignes ved graviditetens lange måneder og det at løse et problem ved dagen for fødselen. At undersøge et problem betyder i virkeligheden at løse det.
Sm. st. s. 3.
[Med den marxistisk-leninistiske holdning] anvender en person marxismen-leninismens teori og metode på systematisk og tilbundsgående undersøgelse og studium af omgivelserne. Han arbejder ikke ved hjælp af begejstring alene, men forbinder, som Stalin siger, revolutionær gejst med praktisk indstilling.
»Reformer vort studium« (maj 1941), Udvalgte værker, bind III, s. 22.*
Den eneste måde at lære betingelserne at kende på er at foretage samfundsmæssige undersøgelser, at undersøge betingelserne for hver samfundsklasse i det virkelige liv. For dem, der har fået overdraget ledelsen af arbejdet, består den grundlæggende metode til at lære betingelserne at kende på i at koncentrere sig om nogle få byer og landsbyer efter en plan og, idet de bruger marxismens fundamentale synspunkt, det vil sige klasseanalysens metode, at foretage en række tilbundsgående undersøgelser.
»Forord og efterskrift til Undersøgelser over landdistrikterne« (marts og april 1941), Udvalgte værker, bind III, s. 11.*
Et møde for at finde kendsgerninger behøver ikke at være stort; fra tre til fem eller syv eller otte mennesker er nok. Der må beregnes rigelig tid, og en skitse over undersøgelsen må være forberedt; desuden må man personlig stille spørgsmål, tage notater og diskutere med deltagerne i mødet. Derfor kan man afgjort ikke foretage en undersøgelse eller gøre det godt uden ildhu, beslutsom vilje til at rette blikket nedad og tørst efter viden eller uden at aflægge prætentionens hæslige kåbe og blive en villig elev.
Sm. st. s. 12.
En kommanderendes rigtige dispositioner stammer fra hans rigtige beslutninger, hans rigtige beslutninger stammer fra hans rigtige vurderinger, og hans rigtige vurderinger stammer fra en gennemgribende og nødvendig rekognoscering og fra reflekteren over og sammenstykning af de data af forskellig slags, der er indhøstet gennem rekognoscering. Han anvender alle mulige og nødvendige rekognosceringsmetoder og reflekterer over de oplysninger, der er indhentet om fjendens situation, idet han forkaster slaggerne og udvælger det væsentlige, eliminerer det urigtige og bevarer det sande, går fra det første til det andet og fra det ydre til det indre; dernæst tager han betingelserne på sin egen side i betragtning og foretager et studium af begge sider og deres indbyrdes forhold, hvorved han danner sine vurderinger, tager sin beslutning og udarbejder sine planer. Således er den fuldstændige proces i forbindelse med at lære en situation at kende, som en militærmand gennemgår, før han formulerer en strategisk plan, en kampagneplan eller en slagplan.
»Problemer om strategi i Kinas revolutionære krig« (december 1936), Udvalgte værker, bind I, s. 188.
KOMMUNISTISK BIBLIOTEK 