XX. AT BYGGE VORT LAND GENNEM FLID OG NØJSOMHED

Proletarer i alle lande, foren jer!

Udgivet af:
Futura 1967

Reproduceret af:
Kommunistisk Bibliotek 2023

CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:

XX. AT BYGGE VORT LAND GENNEM FLID OG NØJSOMHED

Vi må påse, at alle vore kadrer og hele vort folk til stadighed har for øje, at vort land er et stort socialistisk land, men et økonomisk tilbagestående og fattigt land, og at dette er en meget stor modsigelse. At gøre Kina rigt og stærkt kræver flere årtier med intens indsats, der blandt andre ting vil omfatte indsatsen for at praktisere streng sparsommelighed og bekæmpe spild, det vil sige den politik at opbygge vort land gennem flid og nøjsomhed.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 35.

Flid og nøjsomhed bør praktiseres i driften af fabrikker og butikker og alle statsejede, kooperative og andre virksomheder. Princippet om flid og nøjsomhed bør overholdes i alt. Dette princip om sparsommelighed. er et af de grundlæggende principper i socialistisk økonomi. Kina er et stort land, men det er stadig meget fattigt. Det vil tage flere årtier at gøre Kina velstående. Selv til den tid vil vi stadig være nødt til at overholde princippet om flid og nøjsomhed. Men det er i de nærmeste årtier, i den nuværende række femårsplaner, at vi i særlig grad må opfordre til flid og nøjsomhed, at vi må lægge særlig vægt på sparsommelighed.

Indledende note til »At drive et kooperativ flittigt og nøjsomt« (1955), Det socialistiske opsving i Kinas landdistrikter, kinesisk udg. bind I.

Hvor vi end er, må vi skatte vor arbejdsstyrke og materielle ressourcer og må ikke anlægge et kortfristet syn og hengive os til ødselhed og ekstravagance. Hvor vi end er, må vi fra vort arbejdes allerførste år have de mange år, der kommer, den langvarige krig, der må opretholdes, modoffensiven og opbygningsarbejdet efter fjendens uddrivelse for øje. På den ene side: Aldrig være ødsel eller ekstravagant; på den anden side: Aktivt udvide produktionen. Tidligere led folk visse steder en hel del, fordi de ikke anlagde det langfristede syn og forsømte økonomiseren med arbejdskraft og materielle ressourcer og udvidelse af produktionen. Læren ligger der, og opmærksomheden må henledes på den.

»Vi må lære at udføre økonomisk arbejde« (10. januar 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 244.

For at fremskynde denne genrejsning og udvikling [af landbrugsproduktion og industriproduktion i småbyer] må vi under vor kamp for afskaffelse af det feudale system gøre vort yderste for at bevare alle nyttige produktionsmidler og midler til livets opretholdelse, træffe beslutsomme forholdsregler mod ethvert forsøg på at ødelægge dem eller lade dem gå til spilde, gå imod umådeholdent æderi og drikkeri og lægge vægt på flid og sparsommelighed.

»Tale på en konference for kadrer i det Befriede Område i Shansi-Suiyuan« (1. april 1948), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 163.

Sparsommelighed bør være det ledende princip i vore regeringsudgifter. Det bør gøres klart for alle regeringsarbejdere, at korruption og spild er meget store forbrydelser. Vore kampagner mod korruption og spild har allerede opnået nogle resultater, men yderligere indsats er påkrævet. Vort regnskabssystem bør ledes af princippet om at spare hver øre til krigsindsatsen, til den revolutionære sag og til vor økonomiske opbygning.

»Vor økonomiske politik« (23. januar 1934), Udvalgte værker, bind I, s. 145.

En farlig tendens har i den senere tid vist sig blandt en stor del af vort personel – en uvillighed til at dele massernes glæder og strabadser, en optagethed af personlig berømmelse og vinding. Dette er meget dårligt. En af vejene til at overvinde det er at simplificere vore organisationer i løbet af vor kampagne for at forøge produktionen og praktisere sparsommelighed og at overføre kadrer til lavere trin, således at et betydeligt antal vil vende tilbage til produktivt arbejde.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 35.

Produktion fra hærens side til dens eget underhold har ikke blot forbedret hærens leveforhold og lettet byrden på folket og derved gjort det muligt yderligere at udvide hæren. Det har desuden haft mange øjeblikkelige bivirkninger. Det drejer sig om følgende:

(1) Forbedrede forhold mellem officerer og mandskab. Officerer og mandskab arbejder sammen i produktionen og bliver som brødre.

(2) Bedre holdning til arbejde … efter at hæren er begyndt at producere til sit eget underhold, er holdningen til arbejde blevet forbedret, og drivermanerer er blevet overvundet.

(3) Styrket disciplin. Langt fra at svække disciplinen i kamp og i hærens liv styrker arbejdsdisciplinen i produktionen den i virkeligheden.

(4) Forbedrede forhold mellem hæren og folket. Når først en væbnet styrke begynder selv at »føre hus«, optræder krænkelser af folkets ejendom sjældent eller aldrig. Da hæren og folket udveksler arbejdskraft og hjælper hinanden i produktionen, styrkes venskabet dem imellem.

(5) Mindre skumleri i hæren om regeringen og forbedrede forhold mellem de to.

(6) En stimulans til folkets store produktionskampagne. Når først hæren beskæftiger sig med produktion, bliver nødvendigheden af, at regeringen og andre organisationer gør ligeså, mere indlysende, og de gør det med større energi; behovet for en universel kampagne i hele folket for at forøge produktionen bliver naturligvis ligeledes mere indlysende, og også denne gennemføres med større energi.

»Om produktion fra hærens side til dens eget underhold og om vigtigheden af den store bevægelse for rettelse og for produktion« (27. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 327-28.*

Nogle mennesker siger, at hvis hærenhederne beskæftiger sig med produktion, vil de ikke kunne træne eller kæmpe, og at hvis regeringen og andre organisationer gør det, vil de ikke kunne udføre deres eget arbejde. Dette er et urigtigt argument. I de senere år har vore hærenheder i Grænseområdet påtaget sig produktion i stor målestok, og de forsyner sig selv med rigelig mad og tøj og har samtidig udført deres træning og gennemført deres politiske studier og analfabet og andre kurser med langt større held end tidligere, og der hersker større enhed end nogensinde inden for hæren og mellem hæren og folket. Der var en storstilet produktionskampagne ved fronten sidste år, og alligevel blev der opnået store resultater i kampene, og der blev desuden påbegyndt en omfattende træningskampagne. Og takket være produktionen fører personellet i regeringen og andre organisationer en bedre tilværelse og arbejder med større hengivenhed og effektivitet; dette er tilfældet både i Grænseområdet og ved fronten.

»Vi må lære at udføre økonomisk arbejde« (10. januar 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 243-44.