Proletarer i alle lande, foren jer!
Udgivet af:
|
Reproduceret af:
|
CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:
XV. DEMOKRATI PÅ DE TRE HOVEDOMRÅDER
Et passende mål af demokrati bør føres ud i livet i hæren, først og fremmest ved at afskaffe den feudale praksis med at tyrannisere og slå og ved at lade officerer og mandskab dele ve og vel. Når dette gøres, vil der blive opnået enhed mellem officerer og mandskab, hærens kampeffektivitet vil i høj grad forøges, og der vil ingen tvivl være om vor evne til at udholde den lange, grusomme krig.
»Om langvarig krig« (maj 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 186.
Foruden den rolle, som partiet spiller, er årsagen til, at den Røde Hær har kunnet fortsætte på trods af så ringe materielle betingelser og så hyppige sammenstød, at den praktiserer demokrati. Officererne slår ikke mandskabet; officerer og mandskab får lige behandling; soldater har frihed til at holde møder og til at tale frit ud; ubetydelige formaliteter er blevet afskaffet; og regnskaberne er åbne for inspektion for enhver …. I Kina har hæren lige så megen brug for demokrati, som folket har. Demokrati i vor hær er et vigtigt våben til at undergrave den feudale lejehær.
»Kampen i Chingkang bjergene« (25. november 1928), Udvalgte værker, bind I, s. 83.
Politikken for politisk arbejde i vore hærenheder går ud på i fuldt omfang at vække de menige, de kommanderende og alt arbejdende personel for at nå tre vigtige mål gennem en demokratisk bevægelse under centraliseret ledelse, nemlig en høj grad af politisk enhed, bedre leveforhold og bedre militær teknik og taktik. De Tre Efterprøvninger og Tre Forbedringer.4 der nu med begejstring er ved at blive gennemført i vore hærenheder, har til formål at opnå de første to af disse mål ved hjælp af det politiske og det økonomiske demokratis metoder.
Med hensyn til økonomisk demokrati må der sikres de af soldaterne valgte repræsentanter ret til at assistere (ikke til at gå uden om) kompagniledelsen i organiseringen af kompagniets forsyninger og messe.
Med hensyn til militært demokrati må der i træningsperioder ske gensidig instruktion mellem officerer og soldater og blandt soldaterne selv; og i kampperioder må kompagnierne ved fronten afholde store og små møder af forskellig art. Under kompagniledelsens anvisninger bør de menige soldater vækkes til at diskutere, hvorledes man skal angribe og erobre fjendtlige stillinger, og hvorledes man skal opfylde andre kampopgaver. Når kampene varer flere dage, bør der afholdes flere sådanne møder. Denne art militært demokrati blev med stort held praktiseret i slaget ved Panlung i det nordlige Shensi og i slaget ved Shihchiachuang i Shansi-Chahar-Hopei området. Det er blevet bevist, at denne praksis kun kan have en god virkning og ikke kan gøre nogen som helst skade.
»Den demokratiske bevægelse i hæren« (30. januar 1948), Udvalgte militære skrifter, 2. udg. s. 353.
I den nuværende store kamp kræver Kinas kommunistiske Parti, at . alle dets ledende organer og alle dets medlemmer og kadrer bør give det fuldeste udtryk for deres initiativ, der alene kan sikre sejren. Dette initiativ må vises konkret i de ledende organers, kadrernes og de menige partimedlemmers evne til at arbejde skabende, i deres beredvillighed til at påtage sig ansvar, i den intense energi, de udviser i deres arbejde, i deres mod og evne til at rejse spørgsmål, give .udtryk for meninger og kritisere mangler og i den kammeratlige overvågen, der opretholdes over de ledende organer og de ledende kadrer. Ellers vil »initiativ« være noget tomt. Men udøvelsen af et sådant initiativ afhænger af udbredelsen af demokrati i partilivet. Det kan ikke bringes til udfoldelse, hvis der ikke er tilstrækkeligt demokrati i partilivet. Kun i en atmosfære af demokrati kan et stort antal dygtige mennesker kaldes frem.
»Kinas kommunistiske Partis rolle i den nationale krig« (oktober 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 204.
Enhver bør have lov til at tale frit ud, hvem det end er, så længe han ikke er et fjendtligt element og ikke retter ondsindede angreb, og det betyder ingenting, hvis han siger noget urigtigt. Ledere på alle trin har pligt til at lytte til andre. To principper må overholdes: (1) Sig alt det, I ved, og sig det uden forbehold; (2) Ret ikke bebrejdelser mod taleren, men tag hans ord som en advarsel. Medmindre princippet om »Ret ikke bebrejdelser mod taleren« overholdes på ægte måde og ikke på falsk måde, vil resultatet ikke blive »Sig alt det, I ved, og sig det uden forbehold«.
»Opgaverne for 1945« (15. december 1944).
Opdragelse i demokrati må gennemføres inden for partiet, således at medlemmerne kan forstå meningen med demokratisk liv, meningen med forholdet mellem demokrati og centralisme og den måde, hvorpå demokratisk centralisme bør føres ud i livet. Kun således kan vi virkelig udvide demokratiet inden for partiet og samtidig undgå ultrademokrati og den laden-stå-til, der ødelægger disciplin.
»Kinas kommunistiske Partis rolle i den nationale krig« (oktober 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 205. *
Både i hæren og i de lokale organisationer har det indre partidemokrati til formål at styrke disciplin og forøge kampeffektiviteten, ikke at svække dem.
Sm. st.
Ødelæg, i teoriens sfære, ultra-demokratiets rødder. For det første må det påpeges, at faren ved ultra-demokratiet ligger i, at det skader eller endog fuldstændigt ødelægger partiorganisationen og svækker eller endog fuldstændigt undergraver partiets kampevne, idet det gør partiet uskikket til at opfylde sine kampopgaver og derved forårsager revolutionens nederlag. Dernæst må det påpeges, at kilden til ultra-demokrati består i småborgerskabets individualistiske aversion mod disciplin. Når dette karaktertræk føres ind i partiet, udvikler det sig til ultra-demokratiske opfattelser politisk og organisatorisk. Disse opfattelser er aldeles uforenelige med proletariatets kampopgaver.
»Om at rette fejlagtige opfattelser i partiet« (december 1929), Udvalgte værker, bind I, s. 108.
KOMMUNISTISK BIBLIOTEK 