XIII. FORHOLDET MELLEM OFFICERER OG MANDSKAB

Proletarer i alle lande, foren jer!

Udgivet af:
Futura 1967

Reproduceret af:
Kommunistisk Bibliotek 2023

CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:

XIII. FORHOLDET MELLEM OFFICERER OG MANDSKAB

Vor hær har altid haft to slags politik. For det første må vi være hensynsløse over for vore fjender, vi må overmande og tilintetgøre dem. For det andet må vi være gode ved vore egne, ved folket, vore kammerater og ved vore overordnede og underordnede og forene os med dem.

Tale ved en reception arrangeret af partiets centralkomite for mønster-studiedelegerede fra afdelinger fra hæren i baglandet (18. september 1944).

Vi kommer fra alle egne af landet og har sluttet os sammen med et fælles revolutionært mål for øje … Vore kadrer må vise omsorg for hver eneste soldat, og alle mennesker i de revolutionære rækker må kere sig om hinanden, må omfatte hinanden med kærlige følelser og hjælpe hinanden.

»Tjen folket« (8. september 1944), Udvalgte værker, bind III, s. 227-28.

En bevægelse for at støtte kadrerne og skatte soldaterne højt bør iværksættes i hver eneste hærenhed, der må opfordre kadrerne til at skatte soldaterne højt og soldaterne til at støtte kadrerne. De bør tale ud om hinandens mangler og fejltagelser og hurtigt rette dem. På denne måde vil de kunne opnå en meget god indre enhed.

»Opgaverne for 1945« (15. december 1944).

Mange mennesker mener, at det er forkerte metoder, der fremkalder spændte forhold mellem officerer og mandskab og mellem hæren og folket, men jeg siger altid til dem, at det er et spørgsmål om grundlæggende holdning (eller grundlæggende princip), om at have respekt for soldaterne og for folket. De forskellige politiske retningslinjer, metoder og former følger af denne holdning. Hvis vi afviger fra denne holdning, så vil de politiske retningslinjer, metoderne og formerne med sikkerhed blive forkerte, og forholdet mellem officerer og mandskab og mellem hæren og folket vil uvægerligt blive utilfredsstillende. Vore tre vigtigste principper for hærens politiske arbejde er, for det første, enhed mellem officerer og mandskab; for det andet, enhed mellem hæren og folket; og for det tredje, splittelsen af de fjendtlige styrker. For at anvende disse principper effektivt må vi tage vort udgangspunkt i denne grundlæggende holdning med respekt for soldaterne og folket og med respekt for krigsfangers menneskelige værdighed, når først de har nedlagt våbnene. De, der opfatter alt dette som et teknisk spørgsmål og ikke som et spørgsmål om grundlæggende holdning, tager visselig fejl, og de bør rette deres synspunkt.

»Om langvarig krig« (maj 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 186-87.

Kommunister må bruge den demokratiske metode med overtalelse og opdragelse, når de arbejder blandt det arbejdende folk, og må under ingen omstændigheder gribe til kommandisme eller tvang. Kinas kommunistiske Parti fastholder trofast dette marxistisk- leninistiske princip.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 9.*

Vore kammerater må forstå, at ideologisk omformning indebærer langfristet, tålmodigt og omhyggeligt arbejde, og de må ikke forsøge at ændre folks ideologi, der er blevet dannet igennem tilværelsens årtier, ved at holde nogle få foredrag eller afholde nogle få møder. Overtalelse, ikke tvang, er den eneste vej til at overbevise dem. Tvang vil aldrig resultere i, at man overbeviser dem. At forsøge at overbevise dem med magt kan simpelthen ikke lade sig gøre. Denne form for metode er tilladelig i behandlingen af fjenden, men absolut utilladelig i behandlingen af kammerater eller venner.

Tale ved Kinas kommunistiske Partis landskonference om propagandaarbejde (12. marts 1957), København 1966, s. 11-12.

Vi må skelne mellem fjenden og os selv, og vi må ikke indtage et antagonistisk standpunkt over for kammerater og behandle dem, som vi ville behandle fjenden. Når man taler frit ud, må man nære et brændende ønske om at beskytte folkets sag og højne dets politiske bevidsthed, og der må ikke være latterliggørelse eller angreb i ens måde at gribe det an på.

Sm. st. s. 10.*