XII. POLITISK ARBEJDE

Proletarer i alle lande, foren jer!

Udgivet af:
Futura 1967

Reproduceret af:
Kommunistisk Bibliotek 2023

CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:

XII. POLITISK ARBEJDE

Det system med partirepræsentanter og politiske afdelinger, der for første gang blev indført i Kina, ændrede fuldstændigt disse væbnede styrkers udseende.2 Den Røde Hær, der blev grundlagt i 1927, og den Ottende Rutehær af i dag har arvet dette system og har udviklet det.

»Interview med den britiske journalist James Bertram« (25. oktober 1937), Udvalgte værker, bind II, s. 54.

På grundlag af en folkekrig og på grundlag af principperne om enhed mellem hær og folk, om enhed mellem kommanderende og kæmpende og om splittelse af de fjendtlige tropper har Folkets Befrielseshær udviklet sit energiske revolutionære politiske arbejde, der er en vigtig faktor i opnåelsen af sejr over fjenden.

»Den øjeblikkelige situation og vore opgaver« (25. december 1947), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 114.

Denne hær har opbygget et system for politisk arbejde, der er væsentligt for folkekrigen og tager sigte på at fremme enheden i dens egne rækker, enhed med de venskabeligt sindede hære og enhed med folket og på at splitte de fjendtlige styrker og sikre sejren i slag.

»Om koalitionsregering« (24. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 265.*

Politisk arbejde er livsnerven i alt økonomisk arbejde. Dette gælder i særdeleshed på et tidspunkt, hvor det sociale og økonomiske system er ved at undergå fundamental forandring.

Indledende note til »En alvorlig lære« (1955), Det socialistiske opsving i Kinas landdistrikter, kinesisk udg. bind I.

»Partiafdelingen organiseres på kompagnibasis«; dette er en vigtig årsag til, at den Røde Hær har været i stand til at gennemføre så krævende kampe uden at falde fra hinanden.

»Kampen i Chingkang bjergene« (25. november 1928), Udvalgte værker, bind I, s. 84.

Den Ottende Rutehærs politiske arbejde ledes af tre grundlæggende principper. For det første princippet om enhed mellem officerer og mandskab, hvilket betyder udryddelse af feudal praksis i hæren, forbud mod at slå og at skælde ud, opbygning af en bevidst disciplin og at dele ve og vel – og resultatet heraf er, at hele hæren er tæt forenet. For det andet princippet om enhed mellem hæren og folket, hvilket betyder at opretholde en disciplin, der forbyder den mindste krænkelse af folkets interesser, at udfolde propaganda blandt masserne, at organisere og bevæbne dem, lette deres økonomiske byrder og undertrykke forræderne og kollaboratørerne, der skader hæren og folket – og resultatet heraf er, at hæren er tæt forenet med folket og bydes velkommen overalt. For det tredje princippet om at splitte de fjendtlige tropper og give krigsfanger mild behandling. Vor sejr afhænger ikke blot af vore militære operationer, men også af splittelsen af de fjendtlige tropper.

»Interview med den britiske journalist James Bertram« (25. oktober 1937), Udvalgte værker, bind II, s. 53.*

Vore tropper må overholde de korrekte principper, der gælder for forholdet mellem hæren og folket, mellem hæren og regeringen, mellem hæren og partiet, mellem officerer og mandskab og mellem militært arbejde og politisk arbejde og for forholdet blandt kadrerne og må aldrig begå krigsherrevæsenets fejltagelser. Officerer må skatte deres mandskab højt og må ikke være ligegyldige over for deres trivsel eller gribe til korporlig afstraffelse; hæren må skatte folket højt og aldrig krænke dets interesser; hæren må respektere regeringen og partiet og aldrig »hævde selvstændighed«.

»Organiser jer!« (29. november 1943), Udvalgte værker, bind III, s. 158-59.

Vor politik over for tilfangetagne fra de japanske tropper, marionettropper eller antikommunistiske tropper er at sætte dem alle på fri fod med undtagelse af dem, der har pådraget sig massernes bitre had og må idømmes dødsstraf, og hvis dødsdom er blevet godkendt af de højere myndigheder. Blandt fangerne må de, der er blevet tvunget til at slutte sig til de reaktionære styrker, men som i større eller mindre grad hælder i retning af revolutionen, i stort tal overtales til at arbejde for vores hær. De øvrige bør sættes på fri fod, og hvis de bekæmper os og tages til fange igen, bør de atter frigives. Vi bør ikke ydmyge dem, fratage dem deres personlige ejendele eller forsøge at aftvinge dem bekendelser, men bør uden undtagelse behandle dem oprigtigt og venligt. Dette bør være vor politik, hvor reaktionære de end kan være. Det er en meget effektiv måde at isolere reaktionens lejr på.

»Om politik« (25. december 1940), Udvalgte værker, bind II, s. 446-47.

Våben er en vigtig faktor i krig, men ikke den afgørende faktor; det er mennesker, ikke ting, der er afgørende. Styrkeprøven er ikke blot en prøve mellem militær og økonomisk magt, men også en prøve mellem menneskelig magt og moral. Militær og økonomisk magt ligger nødvendigvis i hænderne på mennesker.

»Om langvarig krig« (maj 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 143-44.

Atombomben er en papirtiger, som de amerikanske reaktionære bruger til at skræmme folk med. Den ser frygtindgydende ud, men den er det i virkeligheden ikke. Naturligvis er atombomben et våben til massenedslagtning, men en krigs udfald afgøres af folket, ikke af en eller to nye våbentyper.

»Samtale med den amerikanske korrespondent Anna Louise Strong« (august 1946), Udvalgte værker, København 1964, bind III, s. 70.

Soldater er en hærs fundament; medmindre de er gennemsyret af en progressiv politisk ånd, og medmindre en sådan ånd opelskes gennem progressivt politisk arbejde, vil det være umuligt at opnå ægte enhed mellem officerer og mandskab, umuligt . at vække deres begejstring for Modstandskrigen i fuldt omfang og umuligt at fremskaffe et fortrinligt grundlag for den mest effektive brug af al vor tekniske udrustning og taktik.

»Om langvarig krig« (maj 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 185.*

Det rent militære synspunkt er meget højt udviklet blandt en række kammerater i den Røde Hær. Det manifesterer sig som følger:

1. Disse kammerater betragter militære anliggender og politik som modsætninger og nægter at indse, at militære anliggender kun er et af midlerne til at opfylde politiske opgaver. Nogle siger endog: »Hvis man er god militært set, er man naturligvis god politisk set; hvis man ikke er god militært set, kan man ikke være noget værd politisk set« – dette er at gå et skridt videre og give militære anliggender en førende stilling over politik.

……….

»Om at rette fejlagtige opfattelser i partiet« (december 1929), Udvalgte værker, bind I, s. 105-06.

Ideologisk opdragelse er det nøgleled, der skal gribes fast om for at forene hele partiet til store politiske kampe. Medmindre dette gøres, kan partiet ikke opfylde nogen af sine politiske opgaver.

»Om koalitionsregering« (24. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 315 .*

I den sidste tid er der sløjet af på ideologisk og politisk arbejde blandt studenter og intellektuelle, og nogle usunde tendenser er dukket op. Nogle mennesker synes at tro, at der ikke længere er behov for at beskæftige sig med politik eller med fædrelandets fremtid og menneskehedens idealer. Det ser ud, som om marxismen engang var det sidste skrig, men i øjeblikket ikke er helt så meget på mode. For at imødegå disse tendenser må vi styrke vort ideologiske og politiske arbejde. Både studenter og intellektuelle bør studere ihærdigt. Foruden studiet af deres specielle emner må de gøre fremskridt både ideologisk og politisk, hvilket betyder, at de bør studere marxismen-leninismen, aktuelle begivenheder og politik. Ikke at have et korrekt politisk synspunkt er som ingen sjæl at have. … Alle departementer og organisationer bør skuldre deres ansvar i ideologisk og politisk arbejde. Dette gælder det kommunistiske parti, ungdomsforbundet, regeringsdepartementer med dette arbejde under sig og især ledere af undervisningsinstitutioner og lærere.

Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 22-23.

Efter at have modtaget politisk opdragelse er den Røde Hærs soldater alle blevet klassebevidste og har lært de væsentlige punkter i fordeling af jord, oprettelse af politisk magt, bevæbning af arbejderne og bønderne o.s.v., og de ved alle, at de kæmper for sig selv, for arbejderklassen og bønderne. Derfor kan de udholde den bitre kamps strabadser uden at klage. Hvert enkelt kompagni, hver enkelt bataljon og hvert enkelt regiment har sine soldaterkomiteer, der repræsenterer soldaternes interesser og udfører politisk arbejde og massearbejde.

»Kampen i Chingkang bjergenes (25. november 1928), Udvalgte værker, bind I, s. 81.*

Den korrekte udfoldelse af bevægelsen for at give luft for sin bitterhed (den uret som det gamle samfund og de reaktionære tilføjede det arbejdende folk) og de tre efterprøvninger (af klasseoprindelse, udførelse af pligter og kampvilje) højnede i betydelig grad den politiske bevidsthed hos kommanderende og kæmpende i hele hæren i kampen for de udbyttede arbejdende massers frigørelse, for landsomfattende jordreform og for tilintetgørelsen af folkets fælles fjende, Chiang Kai-shek banditgruppen. Den styrkede også i høj grad den faste enhed mellem alle kommanderende og kæmpende under det kommunistiske partis lederskab. På dette grundlag opnåede hæren større renhed i sine rækker, styrkede disciplinen, udfoldede en massebevægelse for træning og udviklede yderligere sit politiske, økonomiske og militære demokrati på en helt igennem godt ledet og ordnet måde. Således er hæren blevet forenet som en mand, og enhver bidrager med sine opfattelser og sin styrke, en hær der er frygtløs over for ofre og i stand til at overvinde materielle vanskeligheder, og som udviser masseheroisme og vovemod i tilintetgørelsen af fjenden. En sådan hær vil være uovervindelig.

»Om den store sejr i nordvest og den nye type ideologisk opdragelsesbevægelse i Befrielseshæren« (7. marts 1948), Udvalgte militære skrifter, 2. udg. s. 358-59.

I de seneste måneder har næsten hele Folkets Befrielseshær gjort brug af pauserne mellem slagene til storstilet træning og konsolidering. Dette er blevet gennemført på en fuldt ud ledet, ordnet og demokratisk måde. Det har derfor vakt den revolutionære ildhu hos de store masser af kommanderende og kæmpende, sat dem i stand til klart at forstå krigens mål, fjernet visse urigtige ideologiske tendenser og uønskede foreteelser i hæren, opdraget kadrerne og de kæmpende og i høj grad forøget hærens kampeffektivitet. Fra nu af må vi fortsat gennemføre denne nye type ideologisk opdragelsesbevægelse i hæren, en bevægelse der har demokratisk karakter og massekarakter.

»Tale på en konference for kadrer i det Befriede Område i Shansi-Suiyuan« (1. april 1948), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 159.*

Læreanstaltens [den Antijapanske militære og politiske læreanstalts] undervisningspolitik går ud på at opdyrke en fast og korrekt politisk orientering, en flittig og simpel arbejdsstil og smidig strategi og taktik. Dette er de tre væsentlige punkter i skabelsen af en antijapansk, revolutionær soldat. Det er i overensstemmelse med disse væsentlige punkter, at lærerstaben underviser, og eleverne studerer.

At blive angrebet af fjenden er ikke nogen dårlig ting, men en god ting (26. maj 1939), 1. lommeudgave, s. 3.

Vor nation har altid haft en traditionel stil med hård kamp, som vi bør udvikle … Hvad mere er, det kommunistiske parti har altid gjort sig til talsmand for en fast og korrekt politisk orientering. … Denne orientering er uadskillelig fra en stil med hård kamp. Uden en fast og korrekt politisk orientering er det umuligt at fremme en stil med hård kamp. Uden den hårde kamps stil er det umuligt at bevare en fast og korrekt politisk orientering.

»Tale ved Yenan-mødet i anledning af den internationale arbejderdag« (1. maj 1939).

Vær forenede, årvågne, alvorlige og levende.

Motto for den Antijapanske militære og politiske læreanstalt.

Det, der virkeligt tæller i verden, er samvittighedsfuldhed, og det kommunistiske parti er særdeles nøjeregnende med at være samvittighedsfuld.

Tale på et møde med kinesiske studenter og kinesere under videregående uddannelse i Moskva (17. november 1957).