Proletarer i alle lande, foren jer!
Udgivet af:
|
Reproduceret af:
|
CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:
VI. IMPERIALISME OG ALLE REAKTIONÆRE ER PAPIRTIGRE
Alle reaktionære er papirtigre. I ydre fremtræden er de reaktionære frygtindgydende, men i virkeligheden er de ikke så mægtige. Fra et langfristet synspunkt er det ikke de reaktionære, men folket, der er virkelig mægtigt.
»Samtale med den amerikanske korrespondent Anna Louise Strong« (august 1946), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 70.
Ganske som der ikke findes en eneste ting i verden uden dobbelt natur (dette er loven om modsætningers enhed), således har imperialismen og alle reaktionære en dobbelt natur – de er rigtige tigre og papirtigre på en og samme tid. I fortidens historie var slaveejerklassen, den feudale godsejerklasse og bourgeoisiet, før de vandt statsmagten og i nogen tid derefter, energiske, revolutionære og progressive; de var rigtige tigre. Men efterhånden som tiden gik, forandredes disse herskende klasser skridt for skridt til det omvendte, forandredes til reaktionære, forandredes til tilbagestående folk, forandredes til papirtigre, fordi deres modsætninger – slaveklassen, bondeklassen og proletariatet – voksede i styrke skridt for skridt og kæmpede heftigere og heftigere imod dem. Og i sidste ende blev de styrtet, eller vil blive styrtet, af folket. De reaktionære, tilbagestående, forrådnende klasser bevarede denne dobbelte natur selv i deres sidste kamp på liv og død mod folket. På den ene side var de rigtige tigre; de åd folk, åd folk. i millioner og atter millioner. Folkets kamps sag gennemgik en periode med vanskeligheder og strabadser, og der var mange sving og bugtninger på vejen. At ødelægge imperialismens, feudalismens og bureaukrat-kapitalismens styre i Kina tog det kinesiske folk mere end hundrede år og kostede det mange millioner menneskeliv før sejren i 1949. Se blot! Var de ikke levende tigre, jerntigre, rigtige tigre? Men til sidst forandredes de til papirtigre, døde tigre, bønnegelétigre, Dette er historiske kendsgerninger. Har folk ikke set eller hørt om disse kendsgerninger? Der har i sandhed været tusinder og titusinder af dem! Tusinder og titusinder! Derfor må imperialisme og alle reaktionære betragtet i deres væsen, fra et langfristet synspunkt, fra et strategisk synspunkt ses som det, de er – papirtigre. Herpå må vi bygge vor strategiske tankegang. På den anden side er de også levende tigre, jerntigre, rigtige tigre, der kan æde folk. Herpå må vi bygge vor taktiske tankegang.
Tale på Wuchang-mødet i Kinas kommunistiske Partis centralkomites politiske bureau (1. december 1958), citeret i den forklarende note til »Samtale med den amerikanske korrespondent Anna Louise Strong«, Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 68-69. *
Jeg har sagt, at alle de efter sigende mægtige reaktionære blot er papirtigre. Årsagen er, at de er adskilt fra folket. Se blot! Var Hitler ikke en papirtiger? Blev Hitler ikke styrtet? Jeg sagde også, at tsaren af Rusland, kejseren af Kina og den japanske imperialisme allesammen var papirtigre. Som vi ved, blev de alle styrtet. Den amerikanske imperialisme er endnu ikke blevet styrtet, og den har atombomben. Jeg tror, at den ligeledes vil blive styrtet. Den er også en papirtiger.
Tale ved Moskva-mødet for kommunistiske og arbejderpartier (18. november 1957).
»At løfte en klippeblok blot for at tabe den ned over sine egne fødder« er. et kinesisk folkeligt udtryk for at beskrive visse tåbers opførsel. De reaktionære i alle lande er tåber af denne slags. I sidste ende tjener deres forfølgelse af de revolutionære kun til at fremskynde folkerevolutionerne i bredere og mere intens målestok. Havde den russiske tsars og Chiang Kai-sheks forfølgelse af de revolutionære ikke denne funktion i de store russiske og kinesiske revolutioner?
»Tale ved mødet i USSRs Øverste Sovjet i anledning af 40-årsdagen for den store socialistiske Oktoberrevolution« (6. november 1957).
Den amerikanske imperialisme invaderede Kinas territorium Taiwan og har holdt det besat i de sidste ni år. For kort tid siden sendte den sine væbnede styrker ud for at invadere og besætte Libanon. De Forenede Stater har oprettet hundreder af militærbaser i mange lande over hele verden. Kinas territorium Taiwan, Libanon og alle de Forenede Staters militærbaser på fremmed jord er lige så mange løkker om den amerikanske imperialismes hals. Løkkerne er blevet lagt til rette af amerikanerne selv og af ingen andre, og det er dem selv, der har lagt disse løkker om deres egen hals og har rakt rebenes ender til det kinesiske folk, folkene i de arabiske lande og alle verdens folk, der elsker fred og modsætter sig aggression. Jo længere de amerikanske aggressorer forbliver disse steder, desto mere snærende bliver løkkerne omkring deres hals.
Tale på den Øverste Statskonference (8. september 1958).
Imperialismen vil ikke vare længe, fordi den altid gør onde ting. Den vedbliver med at træne og støtte reaktionære i alle lande, der er imod folket, den har med magt tilrevet sig mange kolonier og halvkolonier og mange militærbaser, og den truer freden med atomkrig. Tvunget dertil af imperialismen rejser mere end 90 procent af verdens folk sig derfor eller vil rejse sig i kamp imod den. Imidlertid er imperialismen stadig i live, den går stadig amok i Asien, Afrika og Latinamerika. I Vesten undertrykker imperialismen stadig folket hjemme. Denne situation må forandres. Det er alverdens folks opgave at gøre ende på den aggression og undertrykkelse, der begås af imperialismen og især af den amerikanske imperialisme.
Interview med en korrespondent fra Hsinhua Telegrambureau (29. september 1958).
Den amerikanske imperialisme, der har skaltet og valtet overalt, har gjort sig til fjende af verdens folk og har i stigende grad isoleret sig selv. De, der nægter at blive slavebundne, vil aldrig lade sig kue af atombomberne og brintbomberne i de amerikanske imperialisters hænder. Verdens folks brusende flodbølge imod de amerikanske aggressorer er uimodståelig. Deres kamp mod den amerikanske imperialisme og dens lakajer vil med sikkerhed vinde stadig større sej re.
»Erklæring til støtte for det panamanske folks retfærdige patriotiske kamp mod den amerikanske imperialisme« (12. januar 1964), Folk i hele verden, foren jer og slå de amerikanske aggressorer og alle deres lakajer, 2. udg. s. 9-10.
Hvis de amerikanske monopolkapitalistiske grupper vedblivende fører deres aggressions- og krigspolitik videre, vil den dag uvægerligt komme, hvor de bliver hængt af folket i hele verden. Den samme skæbne venter de Forenede Staters medskyldige.
Tale på den Øverste Statskonference (8. september 1958).
Over en lang periode har vi udviklet denne grundsætning for kampen mod fjenden: Strategisk bør vi foragte alle vore fjender, men taktisk bør vi tage dem allesammen alvorligt. Dette betyder også, at vi må foragte fjenden med hensyn til helheden, men at vi må tage ham alvorligt med hensyn til hvert enkelt konkret spørgsmål. Hvis vi ikke foragter fjenden med hensyn til helheden, vil vi begå opportunismens fejl. Marx og Engels var kun to enkeltpersoner, og alligevel erklærede de allerede på det tidlige tidspunkt, at kapitalismen ville blive styrtet i hele verden. Men i behandlingen af konkrete problemer og specifikke fjender vil vi begå eventyrpolitikkens fejl, medmindre vi tager dem alvorligt. I krig kan slag kun udkæmpes et for et, og fjendens styrker kan kun tilintetgøres en for en. Fabrikker kan kun bygges en for en. Bønderne kan kun pløje jorden stykke for stykke. Det samme gælder også med hensyn til at sætte et måltid til livs. Strategisk tager vi let på det at sætte et måltid til livs – vi ved, vi kan gøre det færdigt. Men i virkeligheden spiser vi det mundfuld for mundfuld. Det er umuligt at sluge et helt festmåltid i en mundfuld. Dette er kendt som en stykkevis løsning. I militær sprogbrug kaldes det at udslette fjendens styrker en for en.
Tale ved Moskva-mødet for kommunistiske og arbejderpartier (18. november 1957).
Det er min opfattelse, at den internationale situation nu har nået et nyt vendepunkt. Der blæser to .vinde i verden i dag, østenvinden og vestenvinden. Der findes et kinesisk ordsprog: »Enten blæser østenvinden kraftigere end vestenvinden, eller også blæser vestenvinden kraftigere end østenvinden«, Jeg tror, det er karakteristisk for situationen i dag, at østenvinden blæser kraftigere end vestenvinden. Det vil sige, at socialismens kræfter i overvældende grad er blevet imperialismens kræfter overlegne.
Sm. st.
KOMMUNISTISK BIBLIOTEK 