Proletarer i alle lande, foren jer!
Udgivet af:
|
Reproduceret af:
|
CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:
XXXIII. STUDIUM
Under udformningen af et tilbagestående landbrugs-Kina til et moderne industrialiseret land, står vi over for krævende opgaver, og vor erfaring er langt fra tilstrækkelig. Vi må derfor være gode til at lære.
»Åbningstale ved Kinas kommunistiske Partis 8. kongres« (15. september 1956).
Betingelserne ændrer sig hele tiden, og for at tilpasse sin tankegang til de nye betingelser må man studere. Selv de, der har et bedre greb om marxismen og er forholdsvis faste i deres proletariske standpunkt, er nødt til at blive ved med at studere, er nødt til at opsuge det, der er nyt, og studere nye problemer.
Tale ved Kinas kommunistiske Partis landskonference om propagandaarbejde (12. marts 1957), København 1966, side 4.*
Vi kan lære, hvad vi før ikke vidste. Vi er ikke blot gode til at ødelægge den gamle verden, vi er også gode til at opbygge den nye.
»Beretning på det andet plenarmøde i Kinas kommunistiske Partis syvende centralkomite« (5. marts 1949), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 217.
Nu er der to forskellige holdninger til dette at lære af andre. Den ene er den dogmatiske holdning med at omplante alting, hvadenten det passer til vore betingelser eller ej. Dette dur ikke. Den anden holdning består i at bruge vore hoveder og lære de ting, der passer til vore. betingelser, det vil sige at opsuge enhver erfaring, der er nyttig for os. Det er den holdning, vi bør indtage.
Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 37.
Marx’, Engels’, Lenins og Stalins teori er universelt anvendelig. Vi bør betragte den ikke som et dogme, men som en vejledning til handling. At studere den er ikke blot et spørgsmål om at lære termer og udtryk, men at lære marxismen-leninismen som videnskaben om revolution. Det er ikke blot et spørgsmål om at forstå de almene love, som Marx, Engels, Lenin og Stalin udledte af deres omfattende studium af det virkelige liv og af revolutionær erfaring, men at studere deres standpunkt og metode ved anskuelsen og løsningen af problemer.
»Kinas kommunistiske Partis rolle i den nationale krig« (oktober 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 208-09.
Hvis vi har en korrekt teori, men kun snakker om den, gemmer den væk og ikke omsætter den i praksis, så er denne teori, hvor god den end kan være, uden betydning.
»Om praksis« (juli 1937), Udvalgte værker, bind I, s. 304.
Det er nødvendigt at mestre marxistisk teori og anvende den, mestre den med det ene formål at anvende den. Hvis I kan anvende det marxistisk-leninistiske synspunkt til blot at kaste lys over et eller to praktiske problemer, bør I have ros og kan få æren af et vist resultat. Jo flere problemer I belyser, og jo mere omfattende og dybtgående I gør det, desto større bliver jeres resultater.
»Ret partiets arbejdsstil« (1. februar 1942), Udvalgte værker, bind III, s. 38.
Hvordan skal den marxistisk-leninistiske teori forbindes med den kinesiske revolutions praksis? For at anvende et almindeligt udtryk, sker det ved »at skyde pilen mod målet«, Som pilen er for målet, således er marxismen-leninismen for den kinesiske revolution, Imidlertid, nogle kammerater »skyder uden et mål«, skyder tilfældigt, og det kan let ske, at sådanne mennesker skader revolutionen.
Sm. st. s. 42.
De, der er erfarne i arbejde, må gå i gang med studiet af teori og må læse med alvor; kun da vil de kunne systematisere og sammenfatte deres erfaring og hæve den op til teoriens niveau, kun da vil de ikke fejlagtigt opfatte deres partielle erfaring som universel sandhed og ikke begå empiristiske fejl.
Sm. st.
At læse er at lære, men at anvende er også at lære og tilmed den vigtigste form for at lære. Vor hovedmetode er at lære krigsførelse gennem krigsførelse. Et menneske, der ikke har haft lejlighed til at gå i skole, kan også lære krigsførelse – vedkommende kan lære ved at kæmpe i en krig. En revolutionær krig er et masseforetagende; det er ofte ikke et spørgsmål om først at lære og derefter gøre, men om at gøre og derefter lære, for det at gøre er i sig selv at lære.
»Problemer om strategi i Kinas revolutionære krig« (december 1936), Udvalgte værker, bind I, s. 189-90.
Der er afstand mellem den almindelige civilist og soldaten, men det er ikke den Store Mur, og den kan hurtigt ophæves, og vejen til at ophæve den er at deltage i revolution, i krig. Når vi siger, at det ikke er let at lære og at anvende, mener vi, at det er svært at lære tilbunds og at anvende med dygtighed. Når vi siger, at civilister hurtigt kan blive soldater, mener vi, at det ikke er vanskeligt at gå over tærskelen. For at lægge de to udtalelser sammen kan vi citere det gamle kinesiske ord: »Intet i verden er svært for den, der går ind for det«. At gå over tærskelen er ikke svært, og mesterskab er også muligt, forudsat at man går ind for opgaven og er god til at lære.
Sm. st. s. 190.
Vi må lære at udføre økonomisk arbejde af alle, der ved hvordan, uanset hvem de er. Vi må ære dem som lærere, lære af dem med respekt og samvittighedsfuldt. Vi må ikke foregive at vide, når vi ikke ved.
»Om det folkedemokratiske diktatur« (30. juni 1949), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 258.
Erkendelse er et spørgsmål om videnskab, og ingen uærlighed eller indbildskhed af nogen art er tilladelig. Det, der kræves, er afgjort det modsatte – ærlighed og beskedenhed.
»Om praksis« (juli 1937), Udvalgte værker, bind I, s. 300.
Selvtilfredshed er studiets fjende. Vi kan ikke virkeligt lære noget, før vi frigør os for selvtilfredshed. Vor holdning over for os selv bør være »at: være umættelige med at lære« og overfor andre »at være utrættelige med at undervise.«
»Kinas kommunistiske Part.is rolle i den nationale krig« (oktober 1938), Udvalgte værker, bind II, s. 210.
Nogle mennesker har læst nogle få marxistiske bøger og anser sig selv for at være helt lærde, men det, de har læst, er ikke trængt ind, har ikke slået rødder i deres sind, således at de ikke ved, hvordan de skal bruge det, og deres klassefølelser er de samme gamle. Andre er meget indbildske og anser efter at have lært nogle bogudtryk sig selv for at være nogen pokkers karle og er meget kry; men når som helst et uvejr blæser op, indtager de et standpunkt, der er meget forskelligt fra arbejdernes og flertallet af bøndernes. De vakler, mens sidstnævnte står fast, de udtrykker sig tvetydigt, mens sidstnævnte er ligefremme.
Tale ved Kinas kommunistiske Partis landskonference om propagandaarbejde (12. marts 1957), København 1966, s. 4.
For at få et virkeligt greb om marxismen må man lære den ikke blot fra bøger, men hovedsagelig gennem klassekamp, gennem praktisk arbejde og nær kontakt med arbejder; og bondemasserne. Når vore intellektuelle foruden at læse nogle marxistiske bøger har vundet nogen forståelse gennem nær kontakt med arbejder. og. bondemasserne og gennem deres eget praktiske arbejde, vil vi alle tale det samme sprog, ikke blot patriotismens fælles sprog og det socialistiske systems fælles sprog, men formodentlig endog den kommunistiske verdensanskuelses fælles sprog. Hvis det sker, vil vi med sikkerhed allesammen arbejde meget bedre.
Sm. st. s. 6.
KOMMUNISTISK BIBLIOTEK 