Proletarer i alle lande, foren jer!
Udgivet af:
|
Reproduceret af:
|
CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:
XXXII. KULTUR OG KUNST
I verden af i dag tilhører al kultur, al litteratur og kunst bestemte klasser og er spændt for bestemte politiske, linjer. Der er i virkeligheden ikke noget, der hedder kunst for kunstens skyld, kunst, der står over klasser, kunst, der er adskilt fra eller uafhængig af politik. Proletarisk litteratur og kunst er en del af hele den proletariske revolutionære sag; de er, som Lenin sagde, tænder og hjul i hele den revolutionære maskine.
Taler ved Yenan-forum om litterattur og kunst: (maj 1942), København 1966, s. 17.*
Revolutionær kultur er et magtfuldt revolutionært våben for folkets brede masser. Den bereder grunden ideologisk, før revolutionen kommer, og er en vigtig, ja væsentlig, kampfront i den almindelige revolutionære front under revolutionen.
Om Nyt Demokrati (januar 1940), København 1966, s. 40.
Al vor litteratur og kunst er for folkets masser, og i første række for arbejderne, bønderne og soldaterne; de skabes for arbejderne, bønderne og soldaterne og er til .brug for dem.
Taler ved Yenan-forum om litterattur og kunst. (maj 1942), København 1966, s. 15.*
Vore litterært og kunstnerisk arbejdende må fuldføre denne opgave og skifte standpunkt; de må gradvis flytte deres fødder over på arbejdernes, bøndernes og soldaternes side, på proletariatets side, gennem den proces at gå ud midt iblandt dem og ind i de praktiske kampes hede og gennem den proces at studere marxismen og samfundet. Kun på denne måde kan vi få en litteratur og kunst, der på sand vis er for arbejderne, bønderne og soldaterne, en sandt proletarisk litteratur og kunst.
Sm. st. s. 10.
Vort formål er at sikre, at litteratur og kunst passer godt ind i hele den revolutionære maskine som en bestanddel, at de opererer som magtfulde våben for at forene og opdrage folket og for at angribe og ødelægge fjenden, og at de hjælper folket med at bekæmpe fjenden med et hjerte og et sind.
Sm. st. s, 2.
I litteratur- og kunstkritik er der to kriterier, det politiske og det kunstneriske. … Der er det politiske kriterium, og der er det kunstneriske kriterium; hvordan er forholdet mellem de to? Politik kan ikke ligestilles med kunst, og en almindelig verdensanskuelse kan heller ikke ligestilles med en metode for kunstnerisk skaben og kritik. Vi benægter ikke blot, at der eksisterer et abstrakt og absolut uforanderligt politisk kriterium, men også, at der eksisterer et abstrakt og absolut uforanderligt kunstnerisk kriterium; hver enkelt klasse i ethvert klassesamfund har sine egne politiske og kunstneriske kriterier. Men alle klasser i alle klassesamfund sætter uvægerligt det politiske kriterium først og det kunstneriske kriterium som nummer to. … Det, vi kræver, er enheden mellem politik og kunst, enheden mellem indhold og form, enheden mellem revolutionært politisk indhold og den højest mulige fuldkommenhed i kunstnerisk form. Kunstværker, der mangler kunstnerisk kvalitet, har ingen kraft, hvor progressive de end kan være politisk. Derfor går vi både imod kunstværker med et forkert politisk synspunkt og imod tendensen i retning af »plakat- og parolestilen«, der er korrekt i henseende til politisk synspunkt, men mangler i kunstnerisk styrke. I spørgsmål om litteratur og kunst må vi føre en kamp på to fronter.
Sm. st. s. 19-21.*
At lade hundrede blomster blomstre og hundrede tankeskoler kappes er politikken for at befordre kunstens og videnskabens fremgang og en blomstrende socialistisk kultur i vort land. Forskellige former og stilarter i kunsten bør udvikle sig frit, og for- . ‘skellige skoler inden for videnskaben bør kappes frit. Vi mener, at det er skadeligt for kunstens og videnskabens vækst, hvis der anvendes administrative foranstaltninger til at gennemtvinge en bestemt kunststil eller tankeskole og forbyde en anden. Spørgsmål om rigtigt og forkert i kunst og videnskab bør afgøres gennem fri diskussion i kunstneriske og videnskabelige kredse og gennem praktisk arbejde på disse områder. De bør ikke afgøres på summarisk måde.
Om den rette behandling af modsigelser inden for folket (27. februar 1957), København 1967, s. 25.
En hær uden kultur er en sløv hær, og en sløv hær kan ikke slå fjenden.
»Enhedsfronten i kulturelt arbejde« (30. oktober 1944), Udvalgte værker, bind III, s. 235.
KOMMUNISTISK BIBLIOTEK 