Proletarer i alle lande, foren jer!
Udgivet af:
|
Reproduceret af:
|
CITATER FRA FORMAND MAO TSE-TUNG:
XXVII. KRITIK OG SELVKRITIK
Det kommunistiske parti frygter ikke kritik, fordi vi er marxister, sandheden er på vor side, og de grundlæggende masser, arbejderne og bønderne, er på vor side.
Tale ved Kinas kommunistiske Partis landskonference om propagandaarbejde (12. marts 1957), København 1966, s. 7.
Gennemgribende materialister er frygtløse; vi håber, at alle vore medkæmpere modigt vil skuldre deres ansvar og overvinde alle vanskeligheder uden at frygte hverken tilbageslag eller spot og uden at tøve med at kritisere os kommunister og forelægge os deres forslag. »Den, der ikke er bange for døden for tusinde dolkestød, vover at vælte kejseren af hesten« – dette er den ubetvingelige ånd, der er brug for i vor kamp for at opbygge socialismen og kommunismen.
Sm. st. s. 8.
Vi har det marxistisk-leninistiske våben, kritik og selvkritik. Vi kan skaffe os af med en dårlig stil og beholde den gode.
»Beretning på det andet plenarmøde i Kinas kommunistiske Partis syvende centralkomite« (5. marts 1949), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 217.
Samvittighedsfuld praktiseren af selvkritik er endnu et kendetegn, der adskiller vort parti fra alle andre politiske partier. Som vi siger, støv vil samle sig, hvis et værelse ikke regelmæssigt gøres rent, vore ansigter bliver snavsede, hvis de ikke regelmæssigt bliver vasket. Vore kammeraters sind og vort partis arbejde kan også samle støv og har også behov for at blive fejet og vasket. Ordsproget »Rindende vand er aldrig dovent, og et dørhængsel er aldrig ormædt« betyder, at stadig bevægelse forhindrer bakterier og andre organismers angreb. Regelmæssigt at efterprøve vort arbejde og herunder udvikle en demokratisk arbejdsstil, ikke at frygte hverken kritik eller selvkritik og at anvende gode populære kinesiske sentenser som »Sig alt det, I ved, og sig det uden forbehold«, »Ret ikke bebrejdelser mod taleren, men tag hans ord som en advarsel« og »Ret fejl, hvis du har begået dem, og vær på vagt mod dem, hvis du ikke har« – dette er den eneste effektive vej til at forhindre al slags politisk støv og bakterier i at besmitte vore kammeraters sind og vort partis krop.
»Om koalitionsregering« (24. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 316-17.
Opposition og kamp mellem ideer af forskellig art opstår uophørligt inden for partiet; dette er en genspejling inden for partiet af modsigelser mellem klasser og mellem det nye og det gamle i samfundet. Hvis der ingen modsigelser var i partiet og ingen ideologiske kampe for at løse dem, ville partiets liv standse.
»Om modsigelse« (august 1937), Udvalgte værker, bind I, s. 317.
Vi går ind for aktiv ideologisk kamp, fordi den er et våben til at sikre enhed inden for partiet og de revolutionære organisationer i vor kamps interesse. Enhver kommunist og revolutionær bør tage dette våben i hånd.
Men liberalisme afviser ideologisk kamp og går ind for principløs fred, hvorved den giver stødet til en dekadent, filistrøs holdning og hidfører politisk degeneration i visse enheder og hos enkeltpersoner i partiet . og de revolutionære organisationer.
»Bekæmp liberalisme« (7. september 1937), Udvalgte værker, bind II, s. 31.
Når vi bekæmper subjektivisme, sekterisme og stereotyp parti-skrivemåde, må vi have to formål for øje: For det første at »lære af tidligere fejltagelser for at undgå fremtidige«, og for det andet at »helbrede sygdommen for at frelse patienten«. Fortidens fejltagelser må afsløres uden at spare nogens sarte følelser; det er nødvendigt at analysere og kritisere det, der var dårligt i fortiden, med en videnskabelig holdning, således at arbejdet i fremtiden bliver gjort mere omhyggeligt og gjort bedre. Det er dette, der menes med at »lære af tidligere fejltagelser for at undgå fremtidige«. Men vort mål med at afsløre fejl og kritisere mangler er, ligesom en læges mål med at helbrede en sygdom, ene og alene at frelse patienten og ikke at doktorere ham til døde. Et menneske med blindtarmsbetændelse frelses, når kirurgen, fjerner hans blindtarm. Så længe et menneske, der har begået fejl, ikke skjuler sin sygdom af frygt for behandling eller fastholder sine fejl, indtil han ikke længere kan helbredes, så længe han ærligt og oprigtigt ønsker at blive helbredt og forbedre sig, bør vi hilse ham velkommen og helbrede hans sygdom, således at han kan blive en god kammerat. Det vil aldrig lykkes for os, hvis vi bare farer op og langer ud efter ham. I behandlingen af en ideologisk eller politisk sygdom, må man aldrig være grov og overilet, men må indtage den holdning at »helbrede sygdommen for at frelse patienten«, hvilket er den eneste korrekte og effektive metode.
»Ret partiets arbejdsstil«, (1. februar 1942), Udvalgte værker, bind III, s. 50.*
Et andet punkt, der bør nævnes i forbindelse med kritik inden for partiet, er, at nogle kammerater ser bort fra de væsentlige aspekter og begrænser deres opmærksomhed til mindre væsentlige aspekter, når de fremsætter deres kritik. De forstår ikke, at hovedopgaven for kritik er at påpege politiske og organisatoriske fejltagelser. Hvad personlige mangler angår, er det, medmindre de er forbundet med politiske og organisatoriske fejl, ikke nødvendigt at være overkritisk, da de pågældende kammerater i så tilfælde ikke vil vide, hvad de skal gøre. Der er desuden, hvis en sådan kritik udvikler sig, stor fare for, at opmærksomheden inden for partiet vil blive koncentreret udelukkende om mindre fejl, og at alle bliver frygtsomme og overforsigtige og glemmer partiets politiske opgaver.
»Om at rette fejlagtige opfattelser i partiet« (december 1929), Udvalgte værker, bind I, s. 111-12.*
Vær i forbindelse med kritik inden for partiet på vagt mod subjektivisme, vilkårlighed og vulgarisering af kritikken; udtalelser bør være baseret på kendsgerninger, og kritik bør understrege den politiske side.
Sm. st. s. 112.*
Kritik inden for partiet er et våben til at styrke partiorganisationen og forøge dens kampevne. I den Røde Hærs partiorganisation er kritik imidlertid ikke altid af denne karakter og bliver til tider personlige angreb. Resultatet er, at den skader partiorganisationen såvel som enkeltpersoner. Dette er et udslag af småborgerlig individualisme. Metoden til at rette det består i at hjælpe partimedlemmerne til at forstå, at formålet med kritik er at forøge partiets kampevne for at . opnå sejr i klassekampen, og at den ikke bør bruges som et middel til personligt angreb.
Sm. st. s. 110.
Hvis vi har mangler, er vi ikke bange for at få dem påpeget og kritiseret, fordi vi tjener folket. Enhver, ligemeget hvem, kan påpege vore mangler. Hvis vedkommende har ret, vil vi rette dem. Hvis det, vedkommende foreslår, vil gavne folket, vil vi handle derefter.
»Tjen folket« (8. september 1944), Udvalgte værker, bind III, s. 227.
Eftersom vi kinesiske kommunister, der baserer alle vore handlinger på det kinesiske folks bredeste massers højeste interesser, og som er fuldt ud overbeviste om vor sags retfærdighed, aldrig viger tilbage for noget personligt offer og til enhver tid er rede til at give vore liv for sagen, kan vi da være uvillige til at forkaste nogen ide, noget synspunkt, nogen mening eller metode, der ikke passer til folkets behov? Kan vi være villige til at lade politisk støv og politiske bakterier tilsmudse vore rene ansigter eller æde sig ind i vore sunde organismer? Utallige revolutionære martyrer har givet deres liv for folkets interesser, og vore hjerter fyldes med smerte, når vi, de levende, tænker på dem – kan der da findes nogen personlig interesse, som vi ikke ville ofre, eller nogen fejl, som vi ikke ville aflægge?
»Om koalitionsregering« (24. april 1945), Udvalgte værker, bind III, s. 317.*
Vi må ikke blive selvtilfredse over et eller andet godt resultat. Vi bør bremse vor selvtilfredshed og til stadighed kritisere vore mangler, ganske som vi bør vaske vore ansigter eller feje gulvet hver dag for at fjerne snavs og holde dem rene.
»Organiser jer!« (29.novcmber1943), Udvalgte værker, bind III, s. 160.*
Hvad angår kritik, fremsæt den i tide; kom ikke i vane med først at kritisere efter at linen er løbet ud.
Om spørgsmålet om landbrugs-kooperation (31. juli 1955), 3. udg. s. 25.
Belært af fejl og tilbageslag er vi blevet klogere og klarer vore anliggender på en bedre måde. Det er vanskeligt for noget politisk parti eller noget menneske at undgå fejltagelser, men vi bør begå så få fejl som, muligt. Når først en fejl er blevet begået, bør vi rette den, og jo hurtigere og mere gennemgribende jo bedre.
»Om det folkedemokratiske diktatur« (30. juni 1949), Udvalgte værker, bind III, København 1964, s. 257.
KOMMUNISTISK BIBLIOTEK 