TJEN FOLKET

Proletarer i alle lande, forén jer!

TJEN FOLKET

Mao Tse-tung
8. september 1944

Forlaget Oktober
1978

Reproduceret af
Kommunistisk Bibliotek

TJEN FOLKET

Formand Mao Tse-tung holdt denne tale ved et møde til minde om Kammerat Chang Szu-teh, arrangeret af afdelinger direkte under Kinas Kommunistiske Partis Centralkomite.

Vort Kommunistiske Parti, den 8. Rutearmé og den Nye 4. Armé, der ledes af Partiet, er revolutionens bataljoner. Disse bataljoner er helt helliget folkets befrielse og arbejder i et og alt for folkets interesser. Kammerat Chang Szu-teh1 var soldat i disse bataljoner.

Alle mennesker skal dø engang, men døden har ikke altid samme betydning. Den gamle kinesiske forfatter Szuma Chien sagde: „Døden rammer alle mennesker, men den enes død kan have større vægt end Tai-bjerget, den andens kan veje mindre end svanedun.“2 At dø for folket vejer tungere end Tai-bjerget, men at arbejde for fascisterne og dø for udbytterne og undertrykkerne vejer mindre end svanedun. Kammerat Chang Szu-teh døde for folket, og hans død vejer i sandhed tungere end Tai-bjerget.

Hvis vi har mangler, er vi ikke bange for, at andre peger på dem og kritiserer dem, for vi tjener folket. Enhver, uanset hvem, har lov til at påpege vore mangler. Hvis han har ret, vil vi rette dem. Hvis det han foreslår vil gavne folket, vil vi handle derefter. Tanken om „bedre tropper og enklere administration“ blev fremsat af Hr. Li Ting-ming3, som ikke er kommunist. Han kom med et godt forslag, som er til gavn for folket, og vi har fulgt det. Hvis vi i folkets interesse stadig gør det, der er rigtigt, og retter det, der er forkert, så vil vores rækker givet vokse sig stærkere.

Vi er mødt op fra alle landets kanter og har sluttet os sammen om et fælles revolutionært mål. Og vi må have folkets store flertal med os på vejen mod dette mål. I dag leder vi allerede støttebaser med en befolkning på 91 millioner4, men det er ikke nok. For at befri hele nationen må vi være flere. I vanskelige tider må vi huske på vore gode resultater, se den lyse fremtid og fatte mod.

Det kinesiske folk lider. Det er vores pligt at frelse det, og vi må yde alt, hvad vi kan, i kampen. Overalt, hvor der er kamp, kræves der ofre, og døden er en daglig begivenhed. Men det er folkets interesser og det store flertals lidelser, der ligger os på sinde, og når vi dør for folket, er det en værdig død.

Alligevel skal vi gøre, hvad vi kan, for at undgå unødvendige ofre. Vores kadrer må vise omsorg for hver eneste, der kæmper, og alle mennesker i de revolutionære rækker må tage sig af hinanden, holde af hinanden og hjælpe hinanden.

Fra nu af bør det være en regel, at vi, når en i vore rækker, som har gjort et nyttigt arbejde, dør, hvad enten de er soldat eller kok, mindes dem med en begravelse og et møde til deres ære. Og denne regel bør også indføres blandt folket. Når nogen dør i en landsby, så lad der blive holdt et mindemøde. På denne måde udtrykker vi vor sorg over de døde og forener hele folket.

1Kammerat Chang Szu-teh var soldat i Kinas Kommunistiske Partis Centralkomites garderegiment. Han var medlem af det Kommunistiske Parti og tjente loyalt folkets interesser; han sluttede sig til revolutionen i 1933, deltog i den Lange March og blev såret under tjenesten. Den 5. september 1944 blev han dræbt under arbejdet med at fremstille trækul i bjergene i Ansai amt i det nordlige Shensi, da en mile pludselig styrtede sammen.

2Szuma Chien, den berømte kinesiske historiker fra det andet århundrede før vor tid, var forfatter til „Historiske Optegnelser“. Citatet er fra hans „Svar på Jen Shao-chings brev“.

3Li Ting-ming, en oplyst godsejer i den nordlige del af provinsen Shensi, blev på et vist tidspunkt valgt til viceformand i Shensi-Kansu-Ningsia grænseområdets regering.

4Dette var den samlede befolkning i Shensi-Kansu-Ningsia grænseområdet og alle andre befriede områder i det nordlige, centrale og sydlige Kina.